5 gode råd til den øvede fotograf

Du har allerede et kamera og enshutterstock_393629242
grundlæggende forståelse for fotografering.


1. Forsøg dig med ‘Manuel Mode’

Sørg for at have dit kamera med dig overalt og indfang alle de ting du kan komme i tanke om. Det gælder først og fremmest om at se tingene med et kreativt øje.

Når du først har taget en del billeder og fået noget erfaring med kameraet, vil vi anbefale dig at tage skridtet og indstille kameraet til Manuel Mode. Dette kan være en udfordring indtil du lige fanger fidusen, men efterfølgende vil du endelig kunne få fuldt udbytte af dine billeder!

2. Overvej din baggrund

Tager du billeder af et motiv, er det en rigtig god idé at overveje hvilken baggrund du har med på billedet.

Baggrunden betyder utrolig meget for harmonien i dit billede. Optager baggrunden for meget opmærksomhed i billedet, skal du overveje om du kan ændre noget for at øge fokusset på dit motiv. Kan du dreje motivet, din egen vinkel, eller fjerne en ledning i baggrunden?

En rustik baggrund skal dog ikke undervurderes, da det kan give et naturligt spil i dit billede.

3. Sluk unaturligt lys

Det naturlige lys gør det bedste for dit billede. Det er rent faktisk bedre at dit billede bliver lidt for mørkt, fremfor lidt for lyst. Det er altid muligt efterfølgende at redigere billedet til at blive lysere.

4. Du kan godt tage billeder i modlys

Man hører ofte at man ikke skal tage billeder i modlys, fordi man så ikke kan se motivet på billedet. Men det giver faktisk en hel unik stemning at tage billeder i modlys, for motivet vil fremstå som en silhuet i billedet.

Vil du gerne have motivet til at fremstå klart på billedet, kan du med fordel bruge blitz – også selvom det er i modlys og solskin. Blitzen vil kaste skyggerne væk og fremhæve dit motiv.

Dette trick skal dog kun bruges, hvis du vil have dit billede til at fremstå en smule kunstigt.

5. Beskær dine billeder

Kigger du dine billeder igennem efter en dag med fotografering, og kan du ikke lige finde nogen, der virkelig fanger din interesse, kan du med fordel beskære dine billeder.

Ved at beskære dit billede, kan du give motivet et helt nyt perspektiv. Et helt almindeligt og kedeligt billede kan pludselig få et helt nyt liv. Måske vil dit billede være mere interessant hvis hele motivet ikke er med? Prøv dig frem med forskellige muligheder.

Der findes mange programmer på computeren, der kan klare denne enkle opgave. Vi vil klart anbefale PhotoShop, da det også byder på en lang række andre indbydende funktioner.

 

Har du allerede styr på disse elementer kan du med fordel læse 5 gode råd til den professionelle.