Der har altid været en krydsvej imellem mennesket og det materialistiske. Vi tænker måske ikke så meget over det, men på daglig basis bærer vi kunst med os rundt i vores omgang med verdenen. Til fodboldkampen, til middagen hos vennerne, ja selv i hjemmets fire kolde vægge. Kunst er en naturlig del af vores hverdag og det optræder gennem utallige variationer.

Et af de mest frembrydende kunstformer, som alle mennesker i verdenen tager del i, er tekstilkunst. Fra klæder, tilbehør til sko – alt med formålet at fremvise vores helt egen personlige stil.

Bevidstheden omkring kunst er i stigende udvikling. Vi ønsker mere og mere at skabe noget nyt og tankevækkende. Vi går så meget op i omverdenen, at selv vores børn bliver udsat for kunstens mange rammer, fra spæd og hele vejen gennem livet.

Et stigende antal af forældre bruger deres hårdkøbte penge til at forgylde deres børns udseende. Et af de mere udpræget køb er sko, her især hjemmesko til børn.  Vores evige jagt efter anerkendelse spilder over på opdragelse og de valg vi foretager os, når vi skal klæde vores børn. Sko er ikke længere blot et funktionelt produkt – men en livsstils erklæring til omverdenen.

Hvis vi er hvad vi spiser, er vi så også det tøj vi bærer? Det siges at vi skal klæde os på til succes. Omverdenen og erhvervslivet har gjort det klart for længe siden, at kravet for det personlige udtryk formet af samfundsmæssige dogmer er altomsluttende. Men behøver vi at give disse værdier videre til vores børn gennem navlestrengen?

Jagten efter ens egen succes og værdiforøgelse har taget fat i forældreinstituttet og sat krav til, hvorledes et barn skal klædes på. Det er ikke længere nok med en gammeldags klædeble – nej det skal være ultra smarte bleer, som har sugeeffekten af en overgroet tampon og i samme omgang skal se ud, som om at barnet aldrig har brug for et toiletbesøg. Det er ikke længere nok med en et par uld-mokkasiner, som funktionelt altid har holdt et barns fødder varme – nej det skal være designer hjemmesko fra kendte mærker, hvor funktionalitet og behagelighed er erstattet med æstetisk udtryk. Der er selvfølgelig hjemmesko, som både er funktionelle og som har det flotte udtryk – men der vil altid være et kompromis mellem design og behagelighed.

Et kompromis som vi er mere end villige til at acceptere – i større og større grad. Men hvor går grænsen? Jeg er stor fortaler for æstetik og design, som helhed – men jeg kan ikke andet end se mig bekymret tilbage på den udvikling jeg ser i dagligdagen. Kunst værdsættes gennem erfaringer og minder, og jeg slår derfor et slag igennem for, at vi lader vores børn skabe disse – før de tager del i det altomspændende og omslugende kunst.

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *